onsdag den 18. oktober 2017

Bøger som film

 

At elske eller hade

Mange bøger bliver filmatiseret, med større eller mindre held. Nogle bliver gigantiske succeser, mens andre hurtigt bliver glemt. Nogle er fantastiske, andre ville man ønske ville blive genindspillet eller at de slet ikke var blevet filmatiseret i det hele taget.
Når man læser en bog, så danner man sig et indtryk af, hvordan karaktererne ser ud, lyder og opfører sig. Ved en filmatisering er det instruktørens opfattelse af disse ting, og de kan være vidt forskellige fra enhver læsers forestilling. Harry Potter bøgerne blev filmatiseret med stor succes, selvom for eksempel Hermione ikke ser ud som beskrevet i bøgerne (store fortænder blandt andet), men nogle gange er det muligt at abstrahere fra sådanne ting og nyde historien i stedet.
Der er bare nogle bøger som er bedre, nemmere og lettere at filmatisere end andre, og det gælder alle genrer.

Åh, gid de ville stoppe

Lad mig fremhæve Eragon af Christopher Paolini. Bogen/bøgerne indeholder mange virkelig gode scener og samtaler, som kunne være blevet helt utrolige på film. Men instruktøren valgte at fokusere på andre ting, og det gør filmen for usammenhængende. Jeg tænkte flere gange, mens jeg så filmen, at nu måtte de gerne stoppe det de havde gang i og komme i gang med selve historien i stedet, men det skete desværre aldrig.
Tvillingerne som spiller en stor rolle gennem alle bøgerne, var for eksempel slet ikke med i filmen, hvilket måske forklarer hvorfor der aldrig kom en toer. Mit ønske havde også været at dragerne var mere lig dragen fra Dragonheart filmen (1996), og ikke var så tydelige computerskabte. Det havde helt sikkert gjort noget bedre for filmen.
Skuespillerne var i min optik okay castet, men selve historien var lavet for meget om, og der var for mange fejl til, at der rent faktisk kunne laves film til de resterende bøger. Mit håb er, at der forhåbentlig snart, er en ny instruktør, der tør give sig i kast med opgaven, og så gør den mere tro mod bogen - og at der så samtidig er råd og mulighed for at filme de resterende bøger, således at alderen på Eragon sådan nogen lunde passer hele vejen igennem.

Vi prøver igen

Klassikere, eller måske nærmere de klassiske personer, såsom Alice i eventyrland af Lewis Carroll eller Sir Arthur Conan Doyles Sherlock Holmes, er efterhånden blevet filmatiseret et utal af gange. Nogle gange er de blevet omskrevet så man kun lige aner historien endnu, men fungerer som helt nye film. Andre gange er det kun personerne der er genkendelige, og selve historien intet har med den originale bog at gøre.
Nogle kan bedst lide originalerne, andre har det fint med de nyere versioner.
Nogle gange er det også helt okay, at starte forfra igen, så man kan lave om på fortidens brølere - men rent faktisk er det oftest film og bøger der betragtes som udemærkede, der bliver lavet en remake af.
Tænk for eksempel på Ben-Hur. Skrevet i 1880 af Lew Wallace. Filmatiseret først et par gange som stumfilm, og så i 1959 kom den mest kendte version, som vandt hele 11 Oscars. Og nu er den endnu engang filmatiseret i 2016. Og lur mig om den ikke bliver remade om 20-30 år igen.

Hvorfor blev den filmatiseret?

Nogle gange kan det godt undre mig, at en bog er blevet filmatiseret. For eksempel hvis teknologien endnu ikke helt er på plads til at kunne frembringe de effekter der burde bruges. Nogen gange virker det til, at fordi en bog har en stor følgerskare, så er der nogle der synes at den skal filmatiseres hurtigst muligt. Uden tanke for handling, personer og så videre. Oftest bliver det gjort i en god mening, andre gange er det kun for profittens skyld. Jo flere penge man kan hive ud af et emne, jo bedre.

Hvilke bøger kunne blive gode på film?

Der findes flere bøger, som endnu ikke er filmatiseret, men som helt sikkert vil blive det på et tidspunkt. Meget handler om hvor populære de forskellige bøger er - jo mere populær, jo større sandsynlighed for en filmatisering.
Selection serien af Kiera Cass - en romantisk version af Hunger Games - har alt hvad der skal til for en filmatisering. En spændende og medrivende historie, kærlighed og krig.
The Shadowhunters cronicles af Cassandra Clare, er meget populære, og der skulle være flere der forsøger at få rettighederne til at filmatisere dem. 
Jeg ville personligt gerne se et remake af Percy Jackson serien (af Rick Riordan), gerne så der er mulighed for at lave alle filmene, inden hovedpersonen bliver for gammel. De film kunne blive enestående, da jeg er sikker på at computerteknologien nu er så meget med, at det vil kunne laves så monstre og effekter ser 'normale' ud.
Spektrum-serien af Nanna Foss ville jeg også gerne se, men først når alle bøgerne er udkommet. Jeg er ikke fan af at filmene begyndes inden selve historien er afsluttet - som med Harry Potter.

Hvilke favoritter har du? Hvilke bøger ville du gerne se filmatiseret - og hvem skulle evt. spille med? Giv gerne dit bud i kommentarerne.

lørdag den 14. oktober 2017

Stolthed og fordom - Jane Austen

Boganmeldelse:
Titel: Stolthed og fordom
Forfatter: Jane Austen
Udgivelses år: 1813
Forlag: Whitehall
Sprog: Dansk
Antal sider: 310
Genre: Klassikere
Original titel: Pride and prejustice
Originalsprog: Engelsk

Jehjes:
Læst sprog: Dansk
Læst som: Fysisk bog
Læst dato: Oktober 2017





Resumé

Fru Bennet har kun én tanke i hovedet; hun skal sørge for at hendes fem døtre bliver godt gift. På godset i nærheden flytter en ung mand, Mr. Bingley, ind, med en ven og sin søster. Denne mand er tydeligvis et godt parti for hendes ældste datter Jane, og hun sætter alt ind på at få Jane gift ind i den familie.
Den næstældste datter, Elizabeth, overhører imidlertid vennen Mr. Darcy omtale familien Bennet som nogle man absolut ikke bør omgås. Hun dømmer ham til at være arrogant, frastødende og absolut ikke et godt parti, selvom han er en mand med formue. Skæbnen vil dog, at han bliver betaget af hende. De må nu afvikle deres afsky for hinanden i 1800-tallets England.

Hun er måske ikke værst,
men ikke nær køn nok til at friste mig.

- Mr. Darcy om Elizabeth Bennet.

Kan læses igen og igen

Mit eksemplar af bogen, er et jeg har fundet i en genbrugsbutik for år tilbage, og jeg måtte bare eje den. Det er en special udgave, trykt i Genéve og udgivet af Edito bøger. Den er i en flot vinrød farve, med guld markeringer og indeholder blandt andet et billede af forfatteren Jane Austen, og der udover flere andre illustrationer. Jeg har læst bogen mindst 10 gange, og hver gang opdager jeg nye detaljer og nuancer som jeg ikke har lagt mærke til de foregående gange.


Nogle er blevet tvunget til at læse den i skolen, hvilket kan være en dræber i sig selv, men selve sproget er også svært. Sproget er tidstypisk, og der bruges ord som at aflægge visit, kurmageri og galanteri, som ikke er nogle vi normalt ville bruge i dagens Danmark.
Selve historien er den klassiske; mand møder kvinde, de kan umiddelbart ikke udstå hinanden, men skifter mening, og får alligevel hinanden i enden. Ikke så mange dikkedarer i det. Men det der gør lige præcis denne bog til noget særligt, er den måde de omgås hinanden. De har hver deres stærke personligheder, og stammer for forskellige samfundslag - hvilken nok også var grunden til at Elizabeth i starten så Mr. Darcy som storsnudet og utålelig.

Romantik i 1800-tallet

Det er ren romantik, men med et twist. Der er ingen sex, et enkelt dydigt kys og ellers bare en masse dybe samtaler. Dengang skulle en kvinde være ærbar, dannet og mest fungere som et kønt påhæng. Kvinder kunne ikke selv arve noget, så det var var vigtigt at finde et godt parti at gifte sig med. Nogle var så heldige at gifte sig på baggrund af kærlighed, mens andre måtte bide i det sure æble og gifte sig grundet penge eller stand. Men gift skulle en kvinde helst blive. At ende sine dage som pengeløs jomfru, var absolut ikke noget at stræbe efter. 


En kvinde skal have grundigt kendskab til musik,
sang, tegning, dans og de moderne sprog
 for at fortjene sådan en benævnelse...

- Frøken Bingley om hvad der gør en dygtig kvinde

Klassiker, uden tvivl

Min vurdering af bogen er 5 ud af 5 stjerner. Den er absolut anbefalelsesværdig. Bogen giver et godt indblik i livet i starten af 1800-tallet. Hvordan mænd og kvinder omgik hinanden, hvor vigtigt det var at blive godt gift samt problemer med netop stolthed og fordomme folk imellem.
Er du ikke til romantik, flotte beskrivelser og livet i 1800-tallet, så kan det godt være at denne bog ikke er for dig. Men gør dig selv den tjeneste, at forsøge at komme igennem den alligevel. Jeg tror ikke du vil fortryde det - og så vil Bridget Jones dagbog (bog af Helen Fielding, filmatiseret i 2001) give meget mere mening.

🌟🌟🌟🌟🌟

tirsdag den 10. oktober 2017

Spektrum - ja tak!


Spektrum mig her, og Spektrum mig der - det er som om der bliver snakket Spektrum alle vegne i øjeblikket!

Spektrum - Hvad er nu det?

Spektrum serien er en række bøger af den danske forfatter Nanna Foss.
Et spektrum kan defineres som mange forskellige ting, men lige her, da betyder det et farvespektrum. Det vil sige, et system af farver og nuancer.
Leoniderne, Geminiderne og Ursiderne, som er navnene på de første tre bøger i serien, er også navnene på meteor storme. Så et bud på andre titler kunne være Bootiderne, Lyriderne eller Persiderne, som er andre meteorstorme der sker hvert år. 

Jamen, hvad handler det så om?

Meget kort fortalt, en gruppe teenagere der rejser i tiden.
De meget pludseligt blevet 'markeret' med hver deres farve og kan nu rejse i tiden. De har hver forskellige evner, evner som på en eller anden måde forstærker det de er gode til, hvilket kan være både godt og skidt.
Når de er mange sammen og har følelserne uden på tøjet, tiltrækker de horror vacai, som er et altopslugende mørke eller tomrum, og den eneste måde at komme væk fra det er ved at rejse i tiden. De bruger et tidskompas til at rejse med, og det virker kun når der er en meteorstorm, jævnfør titlerne på bøgerne.

Forbered dig!

Du tænker måske, at det ikke lige er en serie for dig - teenagere og tidsrejser... men var du måske målgruppen oprindeligt for Harry Potter? Nej, måske ikke, men du har sikkert stadig læst dem!
Men forskellen på Harry Potter bøgerne og så denne serie er, at Harry Potter kunne læses individuelt, hver bog var en afsluttet historie. I spektrum serien bliver du præsenteret for cliffhangere i slutningen af hver bog, som sikrer at hele serien hænger sammen.
Så er du med på holdet der læser fra starten, så kan du godt forberede dig på en lang ventetid for at læse historien til ende. Før Nanna har skrevet de resterende 6 bøger (Jeps, 9 i alt, du læste rigtigt), så kan der godt gå nogle år. For det er jo bestemt ikke små tynde bøger, nej, det er murstens versioner på mindst 600 sider hver. Så sørg for at der er masser af plads på reolen, og at den er god og solid! De første 3 bøger vejer knap 2,4kg tilsammen.

Men hvorfor læse de bøger?

Fordi de er helt fantastiske - nå ja, det er der måske også andre bøger der er... Men disse er bare i en klasse for sig selv. Selvom de måske er i en genre, som du ikke har læst før, eller som du ikke læser så meget af, så lover jeg dig, at du bliver fanget.
Du bliver opslugt af deres oplevelser, deres problemer og deres tilgang til livet. Hver bog er fortalt fra et nyt synspunkt og med en ny fortæller, hvilket giver et virkelig godt nuanceret indblik i de forskellige personer der er med, hvordan de oplever hinanden og deres forskellige udfordringer. Vi har indtil videre hørt fra Emilie, Pi og senest Nasrin i Ursiderne.
Bøgerne får dig op af stolen, og får dig til at spekulere på, hvordan verden og tiden hænger sammen. Kan tidsrejser lade sig gøre, og hvad nu hvis man ændrer noget i fortiden - hvilken effekt har det så på fremtiden - og KAN man i det hele taget ændre noget. Hvilket også er noget der spekuleres i, i bøgerne.

Tillægsord en masse

Nu kunne jeg selvfølgelig lovprise serien med alle de tillægsord jeg kan komme på; fremragende, fabelagtigt, eventyrlig, enestående, brillant og så videre. Men selvom jeg mener dem, vil jeg hellere lade dig selv danne dig en mening om bøgerne. Jeg vil bare indskyde, at for mig er denne serie på linje med Harry Potter - den vil blive en klassiker, og om 30 år vil jeg læse dem for mine børnebørn (Jeg satser på at serien er færdig skrevet da!).
Jeg vil se frem til at deltage i Spektrum-festivaler, hvor der kan købes tidskompas og prisme-kopier. Jeg forventer, at der kommer udklædningstøj, så jeg kan klæde mig ud som Pi og Noah (eller måske at børn kan...). Jeg vil gå i biografen og se alle 9 film, og brokke mig over at det ikke er helt som jeg havde forestillet mig - men stadig elske dem. Jeg vil besøge Bakken når de bygger Josef/Karls hus, som så kan besøges både i året 1969 og i 2011. Alt i alt, glæder jeg mig til at følge serien fremover - og når den er færdig, så vil jeg med glæde genlæse den igen og igen. Og jeg er sikker på at det samme er gældende for dig! Så bare kom i gang!
Kom gerne med en kommentar om hvad du synes om Spektrum serien.